Korrekturkonsulent Mirjam Jelgren

Jeg hedder Mirjam Jelgren og er certificeret korrekturlæser, engageret webarbejder og meget andet.

Jeg har mange års erfaring med og interesse for dansk sprog, korrektur og webarbejde. Jeg mener, at korrekt sprog er et tegn på seriøsitet og respekt over for modtageren og at det gør vores skriftlige og elektroniske medier mere tillidsskabende og lettere at forholde sig til.

Korrekturkonsulentens vision og formål er derfor at:

♦ bidrage til korrekte tekster i det offentlige rum og i skriftligt materiale generelt

♦ hjælpe virksomheder til at styrke deres profil ved optimering af informationer og tekster på deres hjemmesider.

Jeg arbejder gerne for både virksomheder og privatpersoner, så du er velkommen til at kontakte mig for en snak om tekster, hjemmesider eller andre administrative opgaver som du skal have løst.

Se mere om mine kvalifikationer på linkedIn.